Om Mette Marstrand


 

Jeg er rytmisk sanger og uddannet musiklærer ved Odense seminarium i 1998. Jeg har deltaget i div. kurser inden for moderne rytmisk sangteknik, og har "CFP" certifikat indenfor sangteknikken "Estill Voice Training Systems". Min undervisning i sang bygger på en blanding af teknik, udtryk og glæden ved at synge. Jeg underviser i sang forskellige steder i byen, og er selv udøvende sanger i bl.a. bandet Mette Marstrand Band og vocalgruppen "Voice of Wiches".
Jeg komponerer min egen musik, som jeg vil definere som økologisk hørpop. Teksterne er danske og musikken kan bl.a. høres her:
Mette Marstrand Band – 4 nye sange

Som musikpædagog har jeg bl.a. min erfaring som tidligere leder af "Musikalsk Børnehave" i Odense og via og mit mangeårige virke som sanglærer  og sanginstruktør på H.C. Andersen Teaterskolen og ved H.C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby. Jeg har i en årrække undervist i musik for børn under 6 år og deres voksne og har selv to børn.

Jeg har fungeret som sanglærer, korleder og musical sanginstruktør i Dalum Ungdomsskole i årene 1997-2006. Derud over har jeg undervist i sang på Pårup Aftenskole, Den Fri Ungdomsuddannelse og privat.

Som lærer på Radbyskolen og Den Fri 10'ende (Dalum Ungdomsskole), har jeg også erfaring med at arbejde med unge mennesker.

Jeg tager ud og synger med personalegrupper i firmaer og institutioner og til fester eller andre sammenhænge. Det kan være i forbindelse med teambuilding kurser eller som et festligt indslag til en fest eller en firma frokost.

Ud over at synge og at undervise i sang og musik, er jeg ansat som lærer på Lilleskolen i Odense. Lilleskolen har også sin egen musikskole, hvor jeg underviser i "sanghold" og "solosang".
 

musikmette_0017

 

  "Hvis du ikke bruger dit talent, så mangler det i verden"

Hella Joof

 
 

 

musikmette  web opdateret 10-11-14